Aviation 2371206 192022

Norwegian Air tvunget til at sikkerhedslande på Island grundet motorfejl

onsdag den 19. juli 2017

Søndag, 16. juli, blev en Norwegian flight på vej fra Los Angeles til Stockholm tvunget til at udføre en sikkerhedslanding i Keflavik Lufthavn, Island, på grund af tekniske problemer med den ene af flyets motorer. Dette rapporterer det svenske nyhedsmedie Expressen. Det er anden gang på lidt over en måned, at Norwegians Dreamliner Boeing 787-8 skal foretage en ufrivillig landing under et transatlantisk flyvning.

Den planlagte ankomst til Stockholm var kl. 13.00 søndag, men efter nødlandingen blev flyselskabet tvunget til at skifte fly. Et erstatningsfly blev sendt fra Oslo til Island for at bringe passagererne hjem til Stockholm. Den samlede forsinkelse endte på 11.5 timer.

Ifølge Expressens kilder blev passagererne tilbudt hotelværelser, dog måtte 8-10 passagerer dele et værelse og meget få oplysninger blev givet til de strandede passagerer.

Det pågældende fly har gennemgået tekniske kontroller efter hændelsen og blev på tirsdag genindsat i trafik.

Dette er anden gang på kort tid, at Norwegians H.C Andersen fly bliver tvunget til at afbryde en transatlantisk flyvning. 11. juni blev flyvning DY 7019 omdirigeret til Shannon lufthavn i Irland, på vej fra Charles de Gaulle til New York, grundet et motorproblem.

Ret til kompensation

I tilfælde af forsinkelse eller aflysning er flyselskaberne forpligtet af europæisk lov til at kompensere passagerer, såfremt årsagen til forstyrrelsen er inden for flyselskabets kontrol. En motorfejl, da det betragtes som en teknisk fejl, regnes for at være flyselskabernes driftsansvar. I EU-forordning 261/2004 fremgår det, at passagerer har ret til grundlæggende pleje i tilfælde af længere forsinkelser, samt op til 600 euro i økonomisk kompensation.

Skrevet af: Team Fly-forsinket.dk