Tilbage til nyheder

Turist på caribisk strand dræbt af lufttrykket fra flymotor

En kvinde fra New Zealand blev dræbt af lufttrykket fra en flymotor (jetblast), der tog afsted fra Princess Juliana-lufthavnen i Sint-Maarten, det hollandske Caribiske område. Moho-stranden, der grænser op til lufthavnen, er berømt for flyspotting,  da flyene kommer ind for landing lige over stranden.

Den 57-årige kvinde blev ramt af jet motorens kraft, da et fly tog afsted i onsdags. Ifølge det lokale politi blev kvinden blæst ind i en betonvæg, da hun forsøgte at klamre sig på et hegn for at føle lufttrykket fra motoren. Hun blev taget til hospitalet, hvor hun senere døde af hovedskader.

"Mange mennesker kommer hit kun for spændingen ved denne attraktion, og denne gang mistede desværre nogen sit liv", sagde talsmanden for det lokale politi.

Farlig lufthavn

Lufthavnen i Sint-Maarten er en af ​​de farligste lufthavne i verden. Flere mennesker er blevet skadet, i forsøg på at komme så tæt på flyene som muligt, men det er første gang liv går tabt ved sådanne omstændigheder. Direktøren for turisme agenturet i Sint Maarten, Rolando Brison, skal undersøge hændelsen. Han understreger, at det ikke kun er forbudt, men også ekstremt farligt, at bevæge sig ind på de områder der tættest på lufthavnens baner. Turister advares ved hjælp af skilte, men i 2000 fastslog den hollanske højesteret, at disse advarsler ikke er tilstrækkelige. Efter sytten år er der stadig ikke truffet andre foranstaltninger, på trods af konsekvenserne.

Skrevet af: Team Fly-forsinket.dk